Andrea Damp
Nightflight
02.03 - 06.04
Fernisering:
lørdag d. 2. marts kl. 14-16,
hvor Andrea Damp deltager.
Officiel åbning kl. 14.15, hvorefter udstillingen introduceres.
Statement:
Andrea Damp balancerer mellem subtil abstraktion og figuration i sine malerier.
Hendes værker er skabt i en sofistikeret proces af lag og overlejringer, som gør den følsomme proces i maleriernes skabelse mere håndgribelige.
Med brug af de figurative elementer forvandler kunstneren sine kompositioner til fortællinger, associative billedverdener, der er præget af atmosfære og følelsesmæssige udtryk. Andrea Damps malerier danner således en uforlignelig forbindelse mellem farvens autonomi og dets evne til at tjene udtrykket.
Andrea Damps malerier er tæt knyttet til kunstnerens biografi, hvor hendes opvækst på øen Rügen indtager en særlig plads. Allerede for 200 år siden fascinerede og inspirerede den sydøstlige del af Rügen romantikkens malere. Og det var netop her, at Andrea Damp voksede op i det nære møde med elementerne, hvilket direkte har betydet, at hovedpersonerne i hendes værker altid er i tæt dialog med naturen; med vind, jord og vand.
Andrea Damp har i sine seneste værker, som bliver udstillet i "Nightflight", udforsket bl.a. andre emner, de mest flygtige af elementerne - nemlig luft og vind. For hende, der kommer fra en gammel fiskefamilie, har vinden altid været et afgørende element. Vinden bestemte om bådene kunne sejle, om der var højt eller lavt vand, om vejene forblev farbare om vinteren eller om meterhøje snedriver spærrede stierne.
Ikke langt fra Berlin, hvor kunstneren bor i dag, var luftfartspioneren Otto Lilienthal, den første til i midten af 1800-tallet at erobre luften med sine svævefly. Flere af Andrea Damps malerier henviser således til hans konstruktioner og det er dem, der har inspireret hende til at skabe malerier, hvor luften og dens bevægelser løfter de flyvende maskiner ind i himlen – her ved hjælp af maleriets kunstneriske greb. Andrea Damps maleriske udforskning af luftelementet har fået et nyt udtryk i disse lærreder og kunstneren har skabt en måde at gøre det usynlige og uhåndgribelige element håndgribeligt i disse malerier.