Hugo Tieleman
Echoes of the green
24.10 - 21.11
Link til kunstværkerne: Hugo Tieleman
Hugo Tieleman
Til denne serie værker vendte jeg tilbage til kilden. Helt bogstaveligt, men også på et idéplan. Jeg tilbragte meget tid i skoven for at iagttage, hvordan livet bevæger sig, hvordan det forgår, og hvordan det opstår på ny. Rådnende træstammer, svampe og mycelier eksisterer side om side med nyspirede planter. Det, der synes dødt, bliver til næringsrig jord. Det, vi kalder ukrudt, vender tilbage igen og igen. I naturen eksisterer intet isoleret. Alt indgår i en større sammenhæng. Alt nedbrydes, optages og genbruges.
Mycelium 2, 110 x 170 cm, 2026
Netop her ser jeg en parallel til den verden, vi lever i. Vi har bevæget os stadig længere væk fra denne kilde. Vi fælder skove, udpiner jorden, forurener vandet og luften og ødelægger levesteder. Vi handler, som om naturen var et forrådskammer, vi kan hente ubegrænset fra, og som om det, vi efterlader, ikke længere er en del af systemet.
Men når naturen forsvinder, er det ikke kun træer, planter og dyr, der går tabt. De forbindelser, som gør livet muligt, forsvinder også. Jordbunden mister sin frugtbarhed. Vandet forurenes. Arter uddør. Økosystemer kommer i ubalance. Og i takt med at disse systemer svækkes, bliver også vi mere sårbare over for tørke, oversvømmelser, fødevaremangel og et livsmiljø, der giver stadig mindre plads til liv. Det, vi ødelægger, kan ikke blot erstattes. En skov er mere end tømmer. Jord er mere end blot muld. En flod er mere end vand. De er levende systemer, udviklet gennem lange tidsrum, og vi er dybt afhængige af dem.
Mycelium 4, 150 x 100 cm, 2026
Myceliet, det netværk af svampetråde, der breder sig under jorden, synliggør noget, vi ofte vælger ikke at se: Alt hænger sammen. Træer, planter, jordbund og svampe er ikke adskilte verdener, men dele af ét levende system. Det samme gælder vores egen verden. Den luft, vi forurener, det vand, vi forurener, og den jord, vi udpiner, forbliver ikke på afstand. Enhver handling skaber ringe i vandet. Det, vi gør her, får konsekvenser andre steder. Det, vi efterlader i dag, bliver en del af den verden, vi giver videre. Og hvis vi intet gør, vil det ikke kun være naturen, der fortsætter med at forsvinde. Vi vil efterlade en verden, hvor mindre liv er muligt, hvor naturens systemer får stadig sværere ved at genoprette sig selv, og hvor konsekvenserne af vores valg mærkes mere direkte. Ikke kun af kommende generationer, men også af os selv.
Weeds - 6, 50 x 40 cm, 2026
Disse værker er derfor ikke alene en tilbagevenden til naturen, men også en undersøgelse af vores måde at være i relation til den på. De udfordrer forestillingen om, at vækst altid er lig med fremskridt, og peger på et system, der tager uden at give tilbage. Samtidig viser naturen os noget andet. Selv i det, vi har ødelagt eller afskrevet, findes stadig muligheden for nyt liv. Ikke som en undskyldning for at fortsætte som hidtil, men som en påmindelse om, hvad der står på spil.
Spørgsmålet er ikke, om alt hænger sammen. Spørgsmålet er, hvad vi vælger at gøre med denne forbindelse, og hvad der sker, hvis vi fortsætter med at foregive, at vi står uden for den.