Åbent:

onsdag til fredag 12-17 // lørdag 11-15

Alle kunstværker i Galleri NB

Andrea Damp - Sturmfrei + Beate Höing - Buddies

Slut dato: 10-12-2020

3D visning i samarbejde med XPlor XR

Tag på en virtuel tur gennem udstillingen med Beate Höing - Buddies

Tag en virtuel tur i udstillingen med Andrea Damp - Sturmfrei.

<><><>

Andrea Damp og Beate Höing i Galleri NB

Galleri NB åbner søndag d. 15. november kl. 12:00-16:00 to soloudstillinger med henholdsvis Andrea Damp og Beate Höing.

Grundet Corona situationen i Tyskland og Danmark deltager kunstnerne ikke i åbningen. Alligevel er galleriet sikker på, at det fyldes med god karma og kunst, der kan bjergtage gæsterne. 

Andrea Damp har taget afsæt i begrebet Strumfrei eller på dansk Vindstille. 
I hendes optik kan Sturmfrei opdeles i to forskellige betydninger: fysisk vindstille og/eller mental ro. 
Da covid-19 i marts måned fik tag i Europa skete der i Berlin det, at børnene ikke kunne gå i skole, men skulle i stedet undervises i hjemmet. For Andrea Damp og hendes mands vedkommende betød det, at deres tre døtre gik hjemme i tre måneder. Ganske vist havde Andrea Damp stor støtte i sin mand, men alligevel var hjemmet hele dagen fyldt med uro. Det føltes belastende i det lange løb. Det var svært at finde ro til at arbejde koncentreret i atelieret, hvilket blandt andet har betydet, at denne udstilling er blevet udsat med flere uger. 

I Andrea Damps kunst møder vi såvel storm som stilhed, ro og uro og ikke mindst det lille menneske i den store verden. Hendes temaer er genkendelige. Teknikken er sublim. Tilsammen gør det hendes kunst smuk, spændstig, urolig og samtidig bliver oplevelsen en lise for sjælen.

Beate Höings udstilling har titlen Buddies og bygger også på modsætninger.
Hendes skulpturer er opbygget i et miks mellem kitchede porcelænsfigurer og egne keramiske figurer. Dermed forekommer de komplekse i deres helhed, men samtidig kan de dissekeres til enkeltelementer, der tilsammen giver mulighed for kreative oplevelser. 

Beate Höing er ikke uden humor, og man trækker uvilkårligt på smilebåndet, når man kigger nærmere på hendes skulpturer. 
Derfor rammer temaet Buddies plet. Uanset om det er den lille hund, den døde fugl eller den uskyldige pige, som står på et fundament af sammensatte porcelænsfigurer, så opleves modsætningsforholdene livgivende.

Usikkerheden omkring Coronasituationen gør, at galleriet ikke inviterer til en speciel åbningsevent. Men galleriet følger detailhandlens vejledninger og dermed kan alle besøge galleriet i åbningstiderne - på samme måde som når man går til købmanden.

Derfor er alle meget velkomne til at besøge udstillingerne med Andrea Damp og Beate Höing fra søndag d. 15. november kl. 12 - 16. Udstillingerne slutter d. 10. december. 

Fakta:

Tid:
15.11 - 10.12 2020

Udstillere:
MAIN gallery: Andrea Damp - Sturmfrei
NBeX project: Beate Höing - Buddies