Årets juleudstilling samler nye værker af Galleri NBs danske og internationale kunstnere. I gruppeudstillingen mødes forskellige kunstneriske udtryk og perspektiver, og der er rig mulighed for at gå på opdagelse i både malerier, skulptur og grafik.
Til ferniseringen byder vi på gløgg og æbleskiver og god tid til at nyde kunsten og en snak i galleriet.
Alle er velkomne – vi glæder os til at indlede juletiden sammen med jer.