Åbent: Onsdag - fredag kl. 12-17 | Lørdag kl. 11-15

Nye værker fra Vilmantas

Galleri NB er tilbage fra kunstmessen ArtVilnius og har føjet nye malerier og en keramisk skulptur af Vilmantas Marcinkevičius til soloudstillingen Between us. Efter en sommer i sit nye atelier i Italien har Vilmantas introduceret nye farvekombinationer i sine malerier. Hans karakteristiske, ekspressive billedsprog udfolder sig i værker, hvor mennesket som altid er i centrum. Farver, figurer og stemninger åbner for fortællinger, og giver som altid plads til beskuerens egne oplevelser og fortolkninger. Kom ind og se de nye malerier.