Åbningstalen ved Dennis Seides
Udstilling ”Mama Tried”.
NBeX project, Viborg den 27. september 2014
Nu er Dennis her ikke i dag - ærgerligt nok – han er til tattoo-møde i London - men jeg ville gerne sige tak til ham for tilliden til at lægge ud her i dag – det er jo sådan set sin sag at lade andre møve sig ind på noget man har lavet og derved egentlig jo allerede har fuldført og som sådan, står færdig og klar til en hver – uden behov for guidning eller ord med på vejen. – men nu gør jeg det så alligevel – møver mig ind på Dennis’ territorium…
Det er jo sådan at et kunstværk – et billede – det står i rummet i et ny med et mylder af informationer på engang – mens en tekst – det talte ord kun er til i tiden og bliver ikke stående i rummet – så rum og tid skal hermed mødes – og blive til nu og her…
Dennis har jeg fulgt i nogle år – sådan på af stand – både, mens han har boet i Fjordbyen ved Aalborg og nu her, hvor han er taget til Fredericia for at gå i lære – som det hedder det – som tatovør.
– jeg har nydt hans værker – fra linoleumstrykkene, der på mange måder havde og gav mindelser om Henry Heerups ligetil-stil, der både var romantisk, moderne og folkelige i et.
Og så er der også en humor, som der var i Heerups værker – eller nogen gange er Dennis hel Storm P.sk – med sine små opbyggelige og skæve fortællinger om besynderlige udtryk og indtryk – meden skæv vinkel på vores dagligdag - som nu de to værker fra sidste år, der sådan mere street-art-agtige i det. En selfie, hvor det handler om at se ud, mens spejlet viser noget andet end facaden gør – eller hættetrøjedrengen med masken i panden. Det handler om det ydre, overfor det indre. Det disharmoniske overfor det harmoniske. Det sande over for løgnen.
Det er et rent og grafisk formsprog, med klare undertoner fra Street Artens umiddelbarhed – der både har tegneseriens karakter og den realistiske punch på det til tider urealistiske…
Min t-shirt i dag – med lakridspiben – er sådan et typisk Seide udtryk og værk.
Med en politisk kant og samtidig med stor humor – og med bagudblik til kunsthistorien.
I husker måske at der pludselig var en historie om at EU ville beskytte børn mod røg og derfor ville forbyde lakridspiben – så derfor overtog Seide Magrittes kendte værk – c’est ne pas une pibe – (dette er ikke en pibe – det vil sige altså kun et maleri af en pibe og ikke en virkelige pibe til at ryge på) – og nu er det her så ikke en lakridspibe – men kun et billede af en.
Den er ufarlig og alligevel bliver kommentaren farlig….
Og på den måde leger Seide ofte med egentlig store og mere eller mindre filosofiske udtryk, som bringes ned i dagligdagen og virkeligheden og rammer os uforberedte og skævt. Smilet trækkes.
Og også her er Dennis melankolsk (og hvem husker ikke barndommens fryd ved sådan en lakridspibe – af de rigtige, dem med lyserødt krummel på…) - og så samtidig har han en masse positiv energi med, der minder os om, at vi selv kan ændre på tingene: ved at se ind ad og ud ad og ikke lade stå til… hvilket er to kerneelementer i den jyske kunstners virke: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Med den her udstilling – Mama Tried. (Og jeg skal vende tilbage til den titel), der har Seide hevet en hel ny motivkreds ind i sine værker: Tatoveringer fra dengang der var lommetyve og ludere i Nyhavn og der var en socialbrændemærkning i tatoveringer og noget enhver mor forsøgte, at råde sine drenge og piger at holde sig langt fra
I dag er tatoveringer hver mand og kvindes eje.
Og alle de tatoveringerne, vi ser i dag, handler om at man vil skille sig ud og være ene-stående.
Men ofte sker ved at bære de samme tatoveringer, som andre, man så alligevel gerne vil i ”stamme” eller gruppe med. Så man alligevel ikke er unik – eller ene-stående – men del af noget større – en gruppe som vi selv har valgt at tilhøre….
Ordet tatovering er afledt af det engelske tattoo efter tahitisk tatau og betyder “tegn, udsmykning”.
Tatovering er en af de ældste kunstformer.
Lige så langt tilbage vi har spor af mennesker, har vi spor af at de har været tatoverede.
Sandsynligvis opstod de første tatoveringer ved at nogen havde et lille sår, og så gned de sig med en hånd som var sort af kul fra bålet. Når såret helede, opdagede de at der blev et spor. Efterhånden lærte de at bruge det bevidst.
Tatovering er ikke noget som har opstået ét bestemt sted, og så har bredt sig ud over verden. Alle samfund og alle samfundslag har benyttet tatovering. Det er alle mands eje – så når Dennis bevæger sig i det felt, så går han tæt på folk – hel bogstaveligt – i kødet på dem – og hiver det så alligevel væk igen – ved sine anderledes, unikke og derved i bogstavelig forstand enestående motiver, så det private bliver så at sige hevet ud eller op til, noget almen menneskeligt – genkendeligt og lige til.
Og det er vel det der kunstens rolle, at hive det private op til det almen menneskelige – at hive det hver især går med og er, at det bliver set som almenmenneskeligt.
Hos Dennis Seide er værkerne unikke, også de der rent faktisk ender på huden af mennesker.
Og her i hans nye motivunivers, har han overført sine kunstneriske evner og tanker fra tidligere motiver og materialer, som skulptur, tegning, linoleumstryk, digital illustration og animation, hvor kunsten skal være til at gå til og uden spekulative dikkedarer, så der fortælles en god historie, der både får beskueren til at smile, grine eller som kan irriterer beskueren, og ja, måske endda få han/hende til at græde.
Den unge danske kunstner har en optimistisk melankoli i sine værker, hvor både det sørgmodige og håbet er tilstedet, side om side, som oftest er begge følelser forløst gennem humoren.
Hos Dennis Seide er det håbløse romantiske, i de old-school (syd)amerikanske inspirerede motiver af heltecowboyen og den hjælpeløse kvinde (den bly 19tyverkvinde, med røde djævelske tanker), der er sat sammen over for den barkshed, der også er i våben, store tårer og flugt, en hverdagsflugt i livets store trædemøller – måske - ….? Det ydre og det indre er i spil.
Det er en hverdagsagtig poesi, der både indeholder længsler og (u)forløst kærlighed.
Titlen ”Mama Tried”– er en tatovørfrase eller tatovørjargon og det handler ikke, om at mor advarede sønnike mod at få en sådan tus på armen, eller datterens ditto på ballen. Det er mere tatovørens egen mor, det handler om, sådan a la: "mor gjorde sit bedste, men jeg endte alligevel med at blive en beskidt tatovør"-agtig frase.
Udstillingsrummet burde derfor måske nok være, i dagens anledning, lavet om til et tattooshop, men tatovøren er bortrejst, og pyt! med disse nyeste malerier og arbejder på papir, brænder Dennis alligevel sit mærke i kødet på os.
Det er tattoo….
Tak for ordet – og jeres tid – nu gælder det rummet –
Dennis Seides rum og univers…
Nyd og fryd.
Troels Laursen; kunstkritiker
--------------------------
Dennis Seide CV:
f. 1977
EDUCATION
Graphic designer, Aalborg Tech College
SELECTED SOLO EXHIBITIONS
2014: Mama Tried, NBeX project, galleri NB, Viborg, Denmark
2013: In gallery space no one can hear you scream! NBeX Project Viborg, Denmark
2012: Du slog hjertets strenge an, galleri NB, Copenhagen, Denmark
Kunstetagerne i Mariager, Tinghuset i Ebeltoft, Denmark
Hobro Museum, Denmark
2011: Jeg kunne ikke vise dig vej hjem!, galleri NBeX Viborg, Denmark
Mygdalhus, Hjørring, Denmark
Lava Gallery, London (UK)
2010: Livepainting at Aalborg Airport at the official PORT 2010 Contemporary Art Festival, Aalborg, DK
"Aalborg - jeg elsker dig!", Aalborg, Denmark - Props for a play at Aalborg Theater
Hans Alf Gallery, Copenhage, Denmark
2009: Galleri Jenzen, Aalborg, Denmark
SELECTED GROUP EXHIBITIONS
2011: Vilnius Academy of Arts, Vilniaus (LT)
London Miles Gallery, London (UK)
Art Herning, Herning, galleri NB, Viborg, Denmark
2010: Christmas Event 2010, galleri NB Viborg, Denmark
Novemberkunst, Ingstrup Efterskole, Ingstrup, Denmark
Sneakerstore, Frankfurt, Germany - Schwarzaufweiss groupshow
Altes Arresthaus, Mayen (Koblenz), Germany - Schwarzaufweiss groupshow
Nuthouse Gallery, Karlsruhe, Germany - Schwarzaufweiss groupshow
Stroke.02, Urban Art Fair, Munich, Germany
Pretty Portal Gallery, Düsseldorf, Germany - Schwarzaufweiss groupshow
Påskeudstillingen Dronninglund Slot, Dronninglund, Denmark
Region Nordjylland, Traveling exhibition Nordkraft, Aalborg, Denmark
2009: Dray Walk Gallery, London(UK)
Groupshow Nordkraft, Aalborg, Denmark
Metropol, Hjørring, Denmark
Danmarks Radio, Århus, Denmark
Cph Unfair, Copenhagen, Denmark
2008-2007:
Groupshow, Galleri Jenzen, Aalborg, Denmark
Idoart festival, Århus, Denmark
PUSH Magazine, Indonesia (RI)
Nordjyske Medier, Aalborg , Denmark
Wonderland Magazine, Denmark
Toast Gallery, Paris (F)
Dagbladet Børsen, Denmark
Tranformator, Aalborg Teater, Denmark
Container Art, Aalborg , Denmark
