Transition
John Reuss markerer sig mange facetteret med denne udstilling. På det tekniske plan præsenterer han flere malerier skabt med akryl maling, men på det seneste har han også besluttet sig for at prøve kræfter med oliemaling.
Resultaterne er markante og spændende at opleve.
På det mentale plan handler værkerne om overgange mellem de psykiske faser og de reelle fysiske forflytninger.
Udstillingens titel er derfor særdeles godt valgt. Og vi, som beskuere, vil hele tiden blive sat i bevægelse - ind og ud af de verdener, som John Reuss så dragende bringer os ind i.