Jacob Brostrup
Tilbage-
JACOB BROSTRUP
født 1973.
1990-1994:
Uddannet kok på Møn - Studerende på Danmarks Designskole 1998-2002.Bor og arbejder i Odsherred og i Barcelona, Spanien.
Inden for de sidste 10 år har Brostrup placeret sig stærkt i feltet af semi-realistiske malere i Danmark. Hans værker er koloristiske, levende og detaljerigdommen trækker gavmildt beskueren ind i hans verden. Brostrups univers er en sampling af øjebliksbilleder, af indblik på fortiden, af andre kulturer og af bevægelsen der opstår gennem hverdagen. Hans motiver udspringer af fotografier taget undervejs, i dagligdagen og på rejser. Det er lag på lag, der bliver til en sammensmeltning af sanseindtryk. Når værket hænger på væggen, så er det op til beskueren at udforske motiverne. Brostrup arbejder med en klassisk maleform; skitsen streges med blyant op på lærred, dernæst kan selve værket udformes. Der er eet lag oliemaling, hvilket kræver konstant koncentration, dette gøres for at opnå et direkte og spontant udtryk ikke ulig det der sker med musikken, når den høres i en live version. Brostrup drives af ønsket om at fortælle historier, tidligere har det primært været natur og arkitektur, men de senere år er der kommet flere centrale skikkelser frem på værkerne i et forsøg på at finde balancen mellem intellektet og kroppens behov.
SOLO UDSTILLINGER:
2017: Subject to change, Frederikshavns Kunstmuseum, Frederikshavn, DK
2017: Dreams kept me awake, Ålesund Kunstforening, Ålesund, N
2017: Galeria Contrast, Barcelona, ES
2016: Overgrown expressions, galleri Franz Pedersen, Silkeborg, DK
2016: Kunstgalleriet Stavanger, N
2016: galleri A, Oslo, N
2015: This must be the place, galleri Kirk, Aalborg
2015: Neon Forest, Alex Wiberg, Stockholm, S
2015: Solo på Art Copenhagen, DK
2014: Roskilde, kan I høre mig? Palæfløjen, Roskilde, DK
2014: Solo på Art Copenhagen, DK
2014: Galleri S.E, Bergen, N
2014: AAF, Hamborg, D
2014: Ålesund kunstforening, Ålesund, N
2013: Kunstgalleriet Stavanger, N
2013: Galleri Wiberg, Stockholm, S
2013: Galleri A, Oslo, N
2013: Galleri Kirk, Aalborg, DK
2012: galleri NB, Viborg, DK
2012: Galleri Backlund, Göteborg, S
2012: Ålesund Kunstforening, N
2011: Galleri Kirk; Aalborg, DK
2011: Galleri A, Oslo, N
2011: Galleri Wiberg, Stockholm, S
2010: galleri NB, Roskilde, DK
2010: Galleri Wiberg, Stockholm, S
2010: Kunstgalleriet, Stavanger, N
2010: Jens og Olivia Holm-Møller Museum,
2010: Intermesso, galleri NB,Viborg, DK
2009: "City Lights", galleri NB, Viborg, DK
2009: Galleri Wiberg, Stockholm, S
2009: Galleri Brantebjerg, Nykøbing Sj, DK
2008: Another view, galleri NB, Roskilde, DK
2008: Kunstgalleriet, Stavanger, N
2007: Galleri Bi-Z, Kristiansand, N
2007: galleri NB, Viborg, DK
2006: galleri NB, Roskilde, DK
2006: Kunstgalleriet, Stavanger, N
2005: Galleri Python, Copenhagen, DK
2005: “The modern landscape”, galleri NB, Roskilde, DK
2004: Galleri NB, Viborg, DK
GRUPPEUDSTILLINGER:
2016: AN UNKNOWN LAND, Frederikshavns Kunstmuseum, DK
2016: Code Art Fair, Copenhagen, DK
2015: Tree great Danes, Rostad Edvards Fine Art, Miami, US
2015: Leaving an image behind, galleri Kirk, Aalborg, DK
2014: On a thin line, galleri Kirk, Aalborg, DK
2014: AAF, Hamborg, D
2014: Ålesund kunstforening, Ålesund, N
2013: NordArt, Büdelsdorf, D
2013: Showcase Art Bochum, D
2013: Contemporary Art Ruhr, D
2013: Bispegaarden, Kalundborg, DK
2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 Art Herning, DK
2012: Galleri Brantebjerg, Rørvig, DK
2011: Art Zurich, SW
2011: galleri NB cph, DK
2010: Ålesund Kunstforening, Ålesund, N
2007: Galleri Brantebjerg, Nykøbing Sj, DK2005, 2006, 2007, 2008, 2010, 2011: Art Copenhagen, DK
2002: Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) (Censored group exhibition), DK
2001: Charlottenborgs Forårsudstilling (Censored group exhibition), DK
2000: Kunstnernes Sommerudstilling (Censored group exhibition), DK
1999: Kunstnernes Sommerudstilling (Censored group exhibition), DK
1998: Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) (Censored group exhibition), DK
1999: Kunstnernes Sommerudstilling (Censored group exhibition), DK
Dansk kunst har med Jacob Brostrup fået endnu en spændende kunstner at holde øje med
Jacob Brostrups malerier er et værdifuldt supplement til den evige kunstneriske kamp for skabelsen af et seværdigt maleri. Et maleri, der påkalder sig opmærksomhed, fordi det indbygget har en vilje, dynamik og energi, som flytter rundt på de gængse forestillinger af, hvordan et maleri skal se ud.
Jacob Brostrup begyndte at male i striber for tre år siden. Han blev inspireret af den gamle teknik, hvor man inddeler lærredet i kvadrater og så maler et kvadrat ad gangen. Teknikken gør det muligt at forstørre en skitse eller et fotografisk oplæg til et langt større lærred, idet 5 x 5 cm for eksempel kan forstørres til 20 x 20 cm på det endelige maleri. Dermed kan kunstneren koncentrere sig om at male felterne og samtidig bevare overblikket på helheden. I Jacob Brostrups malerier anvendes teknikken samtidig med, at han desuden opdeler billedfladen i horisontale forløb. Han skærer billedfladen ud i skiver, så han dermed får et ekstra instrument til at udfordre farvefladerne. Det interessante opstår i undersøgelserne af, hvor forskellige farver motivet kan males i, i hver stribe, uden at helheden og maleriet falder fra hinanden.
Psykisk og fysisk kan farver ændre ens humør og følelser i hverdagen. Et godt eksempel er, hvordan varme farver på kontoret kan ændre fornemmelsen for hvor varmt, der faktisk er på kontoret, at man efterfølgende kan sænke temperaturen med 3 grader, uden at det føles koldere. Jacob Brostrup opfatter de forskellige farver i hver stribe som farvefiltre, der kan ændre måden man opfatter tingene på. Og der kan være mange striber i et maleri og dermed mange forskellige farvesammensætninger, der i den totale oplevelse af billedfladen hele tiden udfordrer vores sanser. På linie med Monet, Cezanne og Andy Warhol fascineres Jacob Brostrup af lysets indvirkning på motivet. Som Cezanne, der ofte malede bjerget Mont Sainte-Victoire i formiddags lys, dernæst i eftermiddagssolen og sluttelig i aftenlyset, finder Jacob Brostrup det spændende at undersøge, hvordan oplevelsen kan ændre sig, og hvor stor betydning lysskiftet har for oplevelsen af motivet. I malerierne udgør hver stribe et glimt af motivet, og tilsammen udgør de maleriet. Jacob Brostrup sammenligner det med, at har man en fast rute til og fra arbejdet, kommer man forbi de samme stier, veje og huse hver dag. Man ser dem kun glimtvis, men alligevel er man i stand til at sammensætte et helt billede ud fra disse glimt.
Jacob Brostrup understreger farten og glimtene af omgivelserne ved at male sine billeder i oliemaling uden tørremiddel. Dermed kan han nå at male en stribe i maleriet færdig inden den tørrer. For at få det til at se ud, som om maleriet er lavet med hurtige penselstrøg kører han til slut en pensel hen over striben. Dermed forsvinder der en del detaljer, men der opstår også nogle nye farvekombinationer, der inspirerer til de næste striber i maleriet. Jacob Brostrup søger samtidig, på linie med P.S. Krøyer, der ofte afsluttede et maleri med et par heftige strøg for at give det friskhed og dynamik, at opnå et indtryk af spontanitet og tilfældighed. En yderligere understregning af det tilfældige, opnår Jacob Brostrup ved til slut at male løbere fra den ene stribe til den anden. Dermed syr han så at sige billedfladen sammen.
Men tilfældighederne er kun tilsyneladende. Forlæggene kan være rejsefotos fra familiens rejser i 60?erne såvel som nutidige urbane miljøer. Det kan være små fokuserede emner eller enorme storladne skylines. Et godt eksempel på begge dele kan opleves i udsmykningen af Bjergsnæsskolens nye Spring Center ved Viborg, hvor 3 stk. 3 x 6 m lærreder og et 3 x 3 m lærred udgør et monumentalt værk, der kalder på anvendelsen af samtlige ovennævnte teknikker.
Jacob Brostrup står ikke til at sammenligne med nogen anden kunstner. Man gør klogt i at betragte ham som sin egen. Ingen dikkedarer, men samtidig en personlighed, som vi kan få stor fornøjelse af at opleve i de kommende år.
Thorkild NB Nielsen
----------------------------------------------------------------------------------
Tekst af Thomas Teglgaard - Mystikken i hverdagen -
En gade, et springvand, et torv, en kirke. Når man betragter Jacob Brostrups billeder, er man sjældent i tvivl. Man genkender stederne, hvorfra skitserne til billederne må være blevet til.
Og dog! Man har ikke set særlig længe på himlen, på bygningen, på togskinnerne, før man undres: hør, det besynderligt dragende, der er over dette sted, denne fortryllelse, mystikken, gåden husker jeg da ikke. Scenen kender jeg, og dog er det, som om der hviler noget eventyrligt over det hele.
Malerierne er på én gang detaljerede og slørede. Som øjet, der ikke kan fokusere på alting samtidig. Maleren afslører kun delvis motivet; som om han vil sige: ?Se her, du kender det meste. Resten må du selv tænke dig til.?
Der skal fantasi til. Når de kendte rum opløses i striber i modige farver, kalder det på beskuerens egen fortolkning. Hver stribe er lys, man ser billedet, eller dele af billedet, i. Som det naturlige lys, der skifter med solens placering på himlen i løbet af dagen, som årstiderne, der skifter. Som lag af foranderlige perspektiveringer.
Farver er også sindsstemninger. Man ser maleriet som et hele og dog som disse farvemæssige brudstykker, præcis som det er i den virkelige verden. Det samme sted kan have helt forskellig virkning på os alt efter vores sindsstemning.
På den måde bliver de forskellige stemninger, disse striber af lys, egentlige kompositioner, og hovedmotivet kan betragtes som en struktur og et fundament for farver.
Når gensyns- og farveglæden har lagt sig, så man igen kan fokusere, kan man bevæge sig ind i selve billedet: bilen i vejkanten, bygningen i baggrunden, men hvad der er derimellem, kan jeg ikke se. Alligevel er det, som om jeg ved, hvad der er at finde; jeg kender jo det hele, har set det så mange gange før. Der er en mand, som lufter sin hund, en mor, der kysser sit barn. Jeg kan ikke se dem på billedet, jeg lægger aldrig rigtig mærke til dem i virkeligheden, og dog ved jeg, at de er der. Det kunne være mig selv, som stod dér et sted, men nu er jeg her ? på den anden side ? og ser det samme.
Og at stå her ? på den anden side ? og betragte det, som jeg jo kender så godt, men som jeg nu indser, at jeg aldrig har lagt mærke til før nu, er dybt inspirerende, og det er vel i al sin enkelthed Jacob Brostrups kunstneriske mission.
***********
pressemeddelelse 20.03.09
Modne mænd på opdagelse
i luft og i by hos galleri NB
Maleren Ole Tersløse inviterer på indre flyrejse, og hans kollega, Jacob Brostrup, maler med storbyens pulsslag på april - udstillingen hos galleri NB i Viborg. Fernisering lørdag 28. marts.
En årgang ?71 og en årgang ?73. Det giver en fælles referenceramme i tid og måske berøringsflader imellem de sfærer, de som knap 40-årige udforsker gennem den kunst, de skaber. Både lighedspunkter og forskelle kan opleves og efterprøves hos galleri NB i Viborg fra lørdag 28. marts til lørdag 25. april.
Ole Tersløse udstiller lærreder i CENTER Gallery med fællestitlen ?A concise History of Aviation? (?Flyvningens kortfattede historie?). Udgangspunktet er dokumentariske fotografier af fly, som er bearbejdet med en indifferent maleteknik til fabulerende, surrealistiske scenerier. Beskueren trækkes ind i en utydelig, drømmeagtig verden, en muligvis fatal flyrejse i fantasien. Vi kan aldrig vide, kan vi? insisterer Ole Tersløse.
Ole Tersløse debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling, Århus, i 1992, og foruden to tidligere besøg hos Galleri NB har han udstillet på museer og gallerier over hele landet samt Galerie Maria Lund, Paris, 2007. Statens Kunstfond, Skov- og Naturstyrelsen og Gentofte Kommune har købt værker af Ole Tersløse .
Jacob Brostrup udstiller sine spændende malerier i MAIN gallery. Temaet er ?City Lights? (?Byens Lys?). Billederne trækker inspiration fra New York og en hvilken som helst storby i kontrast til steder med næsten ingen puls. Dynamikken på lærrederne sitrer et sted imellem by og land som påstand imellem storm og stille, uro og ro, lys og skygge. Han betegner sine malerier som maleriske collager eller anti-superrealisme.
Jacob Brostrup debuterede 1998 på Kunstnernes Efterårsudstilling, og han har tidligere to gange gæstet galleri NB. Endvidere har han bl.a. kunnet ses på Art Copenhagen 2005, 2006 og 2007, og ganske mange kunstforeninger er nævnt på CVet Desuden har Statens Kunstfond købt hans malerier.
Gallerist Thorkild NB Nielsen siger om Tersløse og Brostrup, at han har fulgt dem begge tæt over flere år, fordi de hver især repræsenterer kunstnerisk kvalitet og en altid overraskende trang til at udforske nye territorier:
- De har nu en alder, hvor de fremstår som modne mennesker med en rig erfaringsverden, et fuldt udviklet teknisk og kompositorisk herredømme og en sikker fornemmelse for deres ståsted i kunsten og kunstens bosted i dem. Jeg tør love, at ingen af dem kan finde ud af at slå rødder dér. De vil altid søge, altid undersøge, altid overraske, som de gør det med produktionerne til den nye præsentation, siger han.
Der er fernisering lørdag 28. marts kl. 14-16, hvor kunstnerne vil deltage i introduktionen.
Udstillingen har åbent: mandag til fredag kl. 10-17, lørdage kl. 10-14. I påsken holder galleriet åbent: Skærtorsdag kl. 12-16, Langfredag kl. 12-16 og lørdag kl. 10-14. 1. og 2. Påskedag holdes der lukket.
Med venlig hilsen
galleri NB
*******
Pressemeddelelse 2009-04-12
Jacob Brostrup skabte i den forløbne uge en vaskeægte sensation, da galleri NB - Viborg efter to udstillings uger kunne melde totalt udsolgt på hans separatudstilling City Lights.
Selv om Jacob Brostrup gennem de seneste par år har tiltrukket sig stadig større opmærksomhed blandt det kunstinteresserede publikum i både Danmark, Norge og Sverige er det, midt i den igangværende finanskrise, alligevel meget overraskende at Jacob Brostrups udstilling i galleri NB ? Viborg i dag kan melde totalt udsolgt.
Udstillingen City Lights åbnede d. 28. april i MAIN gallery, og stort set hver dag er der siden kommet kunder forbi galleriet i Viborg for at investere i et af Jacob Brostrups i alt 22 malerier. Den sidste kunde meldte sig så i påsken for at købe det store maleri Cosmic Ray på 160 x 240 cm.
Jacob Brostrups succes kan ifølge galleri NB skyldes et sammenfald af høj kunstnerisk kvalitet, kunstnerisk originalitet og overkommelige priser. Samtidig kan galleriet konstatere, at de dynamiske malerier i høj grad har både de unges, de innovative virksomheders og de drevne kunstkøberes interesse.
For galleri NB?s vedkommende er det første gang i galleriets 22 årige historie, at man kan melde totalt udsolgt for en enkelt kunstner. Flere gange har det været meget tæt på, men da det psykologisk set er meget svært at sælge de sidste værker på en udstilling, kan dette salg af Jacob Brostrup roligt kaldes en mærkedag i galleri NB ? s historie.
Med den udsolgte udstilling kan galleri NB ? Viborg også se frem til, at endnu flere vil kigge forbi udstillingen inden den lukker lørdag d. 25. april. Samtidig kan gæsterne besøge galleriets to øvrige separatudstillere, idet Ole Tersløse udstiller i CENTER gallery og Christina Blaabjerg i NBeX project.
Med venlig hilsen
galleri NB
*********
06.02 - 13.03 2010
Combines af Jacob Brostrup i galleri NB Roskilde
Lørdag d. 6. februar åbner Jacob Brostrup udstillingen COMBINES i Galleri NB i Roskilde Gasværk. Titlen har Jacob Brostrup fundet med slet skjult reference til Robert Rauschenberg. Det er dog ikke ting og sager han samler sammen til sine værker, men en op-(eller rettere) nærmere en indsamling af indtryk fra by og land flettet sammen i komplekse malerier, der er inspirationen til de 20 malerier i udstillingen.
Jacob Brostrup (f. 1973) har de seneste fem år arbejdet intenst på at udvikle sit maleri i en stadig mere personlig retning, hvor hans stærke interesse for at sætte dynamik, tempo og byens dunkende puls op mod naturens tilsyneladende uskyldighed, roen og harmonien. Ofte er det de store metropolers 24 timers uophørlige aktiviteter, som drager Jacob Brostrup. Derfor er det ikke underligt, at New York inspirerer ham voldsomt. Dog kan København og endog selv andre danske provinsbyer også anvendes en gang i mellem, når motivet pludselig står skarpt og giver en særlig udfordring.
Teknisk set arbejder Jacob Brostrup med lyset som en ikke uvæsentlig faktor for accentueringen af kontrasterne. Ved at placerer afsnit af lysende firkanter i billedfladen skruer han motiverne sammen og lader udvalgte emner lyse op - som fik de et pludseligt strejf af sollys. For at illustrere lysets indflydelse på værket har Jacob Brostrup ladet et enkelt maleri belyse med forskellige farver fra en projektor, så publikum ved selvsyn kan opleve farvernes indflydelse på maleriet.
Udstillingen i Galleri NB er en fin mulighed for at opleve en kunstner i konstant udvikling, og samtidig dermed er den med til at markere den øjeblikkelige situation i Jacob Brostrups atelier. Hvilket ikke er uspændende.
Med venlig hilsen
galleri NB -
jacobbrostrupcitysensepdf.pdf jacobbrostrupintermezzo2010pdf.pdf jacobbrostrup2013viborgpdf.pdf