logo
Bookmark and Share

Projekter og Integreret kunst

Du skal aldrig undervurdere førstehåndsindtrykket af din virksomhed.

Enhver virksomhed er unik. Det afspejler sig i produktet, det du arbejder med, medarbejderstaben, møbler og interiør – og ikke mindst i det kunstneriske valg. 

Galleri NB står stærkt, når der skal træffes et valg mellem kompetente kunstrådgivere, idet vores kompetencer bygger på utallige individuelle udsmykninger, som vi har rådgivet om siden 1987. 


Der er intet Karl Smart over os, når vi kommer med et oplæg til det rigtige kunstvalg, som understøtter virksomhedens profil, og giver kvalitetsoplevelser for medarbejderne.

Uanset om det er gymnasier, sygehuse, tandlæger, advokater eller produktionsvirksomheder, servicevirksomheder osv. så er åbenhed, kreativitet og kvalitet nøgleord i vores arbejde. 

Referencer:
Det har ingen mening at opliste de mange udsmykninger, som vi gennem årene har gennemført, men vi har valgt nogle eksempler ud, som du kan se længere nede på siden.

Video eksempler: 

Du kan få indblik i hvordan vi arbejder ved at se nogle af vores videoer på YouTube – klik ind på Galleri NB - videoer

Vi kommer også ud til din virksomhed: 
Vi er landsdækkende og geografi er ikke et issue. 
Så ring eller skriv for et uforpligtende besøg: 8662 8224 eller nbgal@nbgal.dk

Samarbejde:
Vi er vant til at samarbejde og koordinere udsmykningsdelen med bygherre, arkitekter og indretningsarktekter, således at kunstnerne kan koncentrere sig om at skabe det bedste resultat for stedet.

Økonomi - afskrivning, leasing eller leje:
Kunstnerisk udsmykning behøver ikke at blive et økonomisk problem. 
Vi finder altid den bedste løsning, hvad enten det skal være normal afskrivning, leje eller leasingløsninger. Læs mere under nederste afsnit: Afskriv ny kunst til virksomheden



Eksempler på udsmykninger:

Hedeager Kirke

Some description 
Det er en stor oplevelse at se maleriet i virkeligheden. 
Some description
 Fra venstre: gallerist Thorkild NB Nielsen, kunstneren Vilmantas Marcinkevicius, biskop Henrik Stubkjær.

Some description

Glasmester Per Hebsgaard omgivet af sine medarbejdere efter monteringen af de to glasmosaikker.

Menighedsrådet ved Hedeager Kirke i Herning bad i foråret 2015 Vilmantas om forslag til en ny udsmykning i kirkerummet.
Den 23. november 2016 kunne man under stor opmærksomhed afsløre to store kunstværker til henholdsvis væg i vinduer. 
Vilmantas afleverede til venstre side i kirken et maleri på 300 x 190 cm under temaet Skærtorsdag. I modsatte væg afleverede han efter samarbejde med Glasmester Per Hebsgaard to glasmosaikker.



Kantineområdet på Randers Statsskole

Some description
Marius Martinussen udsmykkede sommeren 2016 det nyrenoverede kantineområde i kælderen på Randers Statsskole. 
2 x 54 m væg opdelt i to temaer: Slice and Dice og Four Seasons.

Some description
Skitse til Slice and Dice

Some description
Skitse til Four Seasons

Some description
Udsnit af det færdige resultat

Some description
Udsmykningsproces er filmet og kan opleves på You Tube eller på galleri NB's Videokanal.


 

Bjergsnæs Efterskole

Some description

Some description

Some description

Some description
Some description

Some description

Bjergsnæs Efterskolen gennemgik i 2015 en større ombygning. I den forbindelse fik man også en nye spisesal til efterskolens 160 elever.
Efter en længere sondering af hvilke muligheder, der var for en permanent udsmykning, nåede man frem til ønsket om at lade billedkunstneren Kristian Vodder  Svensson total udsmykke spisesalens 3 vægge. Den fjerde væg er panoramaudsigten mod nordvest ind over Viborg by.
Kristian Vodder Svensson brugte ca. 3. måneder på udsmykningen i vinteren 2016, hvor han også inddrog eleverne i arbejdet.
For eksempel foreslog elever flere end 100 forskellige sportsgrene, som en del af malerierne. Desuden deltog adskillige kunstinteresserede elever i at male på udsmykningen.
Udsmykningen blev færdig i foråret 2016.


Viborg Gymnasium & HF

Some description Some description   Some description Some description

I forbindelse med at Viborg Gymnasium & HF byggede ny sprogfløj opstod ønsket om at udsmykke den 8 meter høje endevæg. Man valgte derfor at lade Marius Martinussen komme med et oplæg til hvordan en udsmykning kunne gennemføres.

Ud fra skitser og manipuleringer valgte man temaet universet. Et kosmisk udtryk, hvor farver, spots og bevægelser tilsammen skulle skabe dynamik til rummet. For at kunne gennemføre arbejdet krævede den afdækning af gulvflader og trappeforløb samt en lift med en rækkevidde på 8 meter. Udsmykningen blev derefter gennemført med airbrush og silikatmaling direkte på væggen.
Video om udsmykningen kan ses på videokanalen eller YouTube.


Aura Energi, Odder

Some description

Østjysk Energi er en integreret del af det nydannede Aura Energi. Østjysk Energi forsyner ca. 58.000 installationer i den sydlige del af Aarhus Kommune samt dele af Skanderborg og Odder kommuner. I forbindelse med ombygningen af hovedsædet besluttede ledelsen i samarbejde med Torben Rasmussen fra Arkitektfirmaet Johansen og Rasmussen, at kunsten skulle understrege den renoverede bygningsmasse, samt medvirke til at inspirere medarbejderne i huset. 

 


Plejecenter Trekroner, Roskilde

Some description
Plejecenter Trekroner har 107 boliger til ældre. Plejecentret er beliggende tæt på Trekroner Station, hvor der er let adgang til tog. Plejecenter Trekroner er bygget som et moderne lavenergihus.
Der er i alt 107 boliger med tilhørende fællesarealer. Boligerne er fordelt på syv afdelinger med hver 14-15 plejeboliger. Huset er i tre etager, og der er boliger og fællesarealer på alle etager. Der er naturligvis elevator.I stueetagen er der kontorer, trænings- og aktivitetscenter, cafe og produktionskøkken. Det er endvidere i stuen, at du finder butiksmiljø med frisør, fodpleje og tandpleje.
   
Byggeriet er et af de største i Roskilde Kommunes historie. Udover plejecentret vil det rumme en tilbygning - HP-huset - med 48 boliger til psykisk syge borgere. 
Udsmykningen består af både malerier samt mere installatoriske værker. Jacob Brostrup har desuden arbejdet med velkendte elementer fra de tidligere bo centre. Blandt andet indgår der brugte møbler fra de gamle bocentre. Dette er et eksempel på at fastholde den konkrete erindring om det, der var, og samtidig sætte det ind i en ny kontekst. 
Denne del af udsmykningen er udformet til et toetagers højt rum, hvor den centrale væg er brudt af en 60 cm dyb skakt. Møblerne er monteret godt  2 meter oppe omkring skakten. På skaktens flade er der et maleri, som samler hele udsynet. Værket leger med perspektiverne, og det beskueren ser. Samtidig kan man se udsmykningen som en påmindelse om at se tingene fra en anden vinkel. 
Mere klassisk er værket Sommerdag ved Roskilde fjord, som består af tre malerier, der hver måler 120x110 cm. De er inspireret af L.A. Rings billede fra  år 1900 med samme navn. I værkerne er motiverne desuden todelte således, at den øverste del af værkerne viser "Sommerdag ved Roskilde fjord" og den nederste del af værkerne er et 180 graders vue fra Stændertorvet i Roskilde. 
Jacob Brostrup har i flere omgange arbejdet med disse såkaldte combines, og værkets todeling understreger i høj grad mødet med både kunsthistorien, og det kulturhistoriske møde mellem "det gamle" og "det nutidige" Roskilde.  
Hele udsmykningen er en yderst afvekslende og stedsspecifik udsmykning af de to nye huse, idet de veksler mellem maleri, tryk, tapet, installation og folieprint på glas. 


FF Skagen

Some description
Total udsmykning af virksomhedens nye domicil i det centrale havneområde i Skagen. Udsmykningen blev gennemført i et tæt samarbejde med Arkitekt Jens Hansen MAA, Frederikshavn og FF Skagens ledelse. De valgte kunstnere skulle fremlægge oplæg og budget for deres udførelse og implementering af deres kunstværker. 
Herefter valgte bygherren følgende kunstnere til udsmykningen: 
Sergei SviatchenkoKjell NupenBent HolsteinPaul SmuldersAnne VilsbøllKári SvenssonWalter Barrientos og Thomas Andersson til at løse opgaven. Budgetter og tidsfrister blev overholdt og udsmykningen blev rettidigt afleveret i december 2011.
Om projektet: Youtube - galleri NB – FF Skagen.


Viborg Rådhus

Some description

Rådhuset er tegnet af Henning Larsen Architects A/S, og det blev indviet i efteråret 2011.
Udsmykningen af Viborgs nye rådhus vækker i dag stor offentlig interesse. 
Udsmykningen blev gennemført af den norske kunstner Kjell Nupen, hvis oplæg det var at skabe et naturligt element på forpladsen og i rådhusparken i form af en større gruppe skulpturelle træer, et stort vandbassin med et keramisk maleri i bunden. 
Hele 23 individuelle bronzetræer og et bemalet vandbassin på 80 m2 er i dag et integreret kunstnerisk element i rådhusbyggeriet.
Galleri NB bistod med kontraktindgåelse, rådgivning og koordinering i gennemførelsen af udsmykningsopgaven, som blev afsluttet inden for tidsrammen, og til den aftalte pris.
Hele processen blev fulgt af et tv-hold, og resultatet blev en seværdig udsendelse, med titlen Viborg Rådhus 2011. 
Desuden kan man få en lille introduktion om projektet på Youtube: Youtube – galleri NB – Kjell Nupen


MURMAL 
Skallerup Parken, Ålborg Øst

Some descriptionSome description
Udsmykningen var et integrationsprojekt i samarbejde med 
BRF Kredit, Skallerupparkens beboere, Construction College og kunstneren Jacob Brostrup. MurMal var resultatet af et samarbejde, hvor beboerne i Skallerup Parken satte ord på deres ønsker, drømme og visioner for boligområdet. Sammen med de lokale unge omsatte kunstneren Jacob Brostrup efterfølgende ideerne til et gavlmaleri, som i dag pryder indkørslen til Skallerupvej. Et stort og komplekst samarbejde, som bringer daglig glæde og stolthed for beboerne samt gæster i området.
MurMal blev støttet af: BRFkredit, Integrationsministeriet, Lejerbo, Construction College Aalborg, Nordjyske Stilladsudlejning, 9220, Aalborg Kommune
Dokumentation: Youtube – galleri NB - MURMAL


Brønderslev byrådssal

Some descriptionSome description

Et udsmykningsprojekt hvor galleri NB i samarbejde med borgmesteren og kunstneren rådgav omkring mulighederne for at give den gamle byrådssal et nutidigt løft og samtidig lade kunstværket understøtte salens funktion. 

Ole Tersløse skabte efterfølgende udsmykningen på computer i 3D-programmer. 


Til Nordjyske forklarede Ole Tersløse om udsmykningen: - De ligner virkelighed, men er alligevel vind og skæv. Jeg mener, kunst handler om at lave skæve indfaldsvinkler til tingene. Ganske kort er det en form for fabel over kommunikationsprocessen i et moderne demokrati, forklarede kunstneren og fortalte, hvordan værkerne kan ses som en slags tegneseriefortælling. Han fortalte om en den mekaniske brevdue, der bliver sendt af sted ud i verden med et budskab - og om hvordan budskabet modtages og aflæses. - Jeg har forsøgt at lave et monument over ytringsfrihedens og kommunikationens vilkår i et moderne vestligt demokrati, forklarede kunstneren, og understregede, at fortolkningsmuligheden står åben for betragteren -. 


Camp Logos

Some description

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup ønskede at tilføje deres nybyggede kollegium et humant element til glæde for såvel beboerne som offentligheden. Galleri NB skulle definere og udpege egnede kunstnere til opgaven samt koordinere udsmykningen og fastholde budgettet. Kunsten skulle udtrykke energi, ungdom, internationalt mødested, venskab og glæde. Det resulterede i at kunstneren Vilmantas fik stillet faciliteter til rådighed, så han i fuld offentlighed kunne udsmykkede to indgangspartier på i alt 80 m2. 
Dokumentation: Youtube – galleri NB – Camp Logos 


Forum Advokater, Roskilde
I forbindelse med en totalrenovering af Forumadvokaternes domicil, gennemførte galleriet en udsmykning af møderum, kontorer og fællesarealer. I samråd med direktionen valgte vi at lade kunstnerne: Beinta av ReyniSteen LarsenVilmantasPaul Smulders og Jacob Brostrup gennemføre udsmykningen. Resultatet er blevet et advokathus med personlighed og nærvær.


Region Midt, Viborg
I forbindelse med opførelsen af det regionsrådssalen og tilhørende arealer udførte kunstnerne Jacob Brostrup og Vilmantas hver sit monumentale værk til henholdsvis foyer og etageadskillelse. Galleri NB bidrog med at udpege og definere den kunstneriske udsmykning.

Some description


Hedeselskabet, Viborg
I forbindelse med renovering af 
Hedeselskabets administrationsbygning, valgte direktionen at gennemføre en udsmykning af bestyrelseslokalet og direktionsgangen. Valget af kunst skulle understøtte Hedeselskabets visioner om at være førende i udviklingen af nye produkter og levere optimale ydelser til gavn for natur og miljø. Man valgte kunstnerne Anne Vilsbøll og Vilmantas Marcinkevicius til opgaven. 

Some description 


Norups Plads, Silkeborg
I sommeren 2008 fik Frode Steinicke den ultimative mulighed for at placere sig ikke alene centralt i bybilledet, men også blandt de ypperste kunstnere i Danmark, da Jyske Bank valgte at udvide sit hovedkvarter og samtidig skabe et nyt torv for enden af Vestergade.
Skulpturen på Norups Plads, er en nonfigurativ geometrisk skulptur. Med udgangspunkt i en regelmæssig femkant: en pentagon. I konstruktionen indeholder skulpturen, et minimalistisk matematisk forskydnings princip der strækker skulpturen ud, åbner formen og forskyder skulpturen opefter. Højde 7,5 m., bredde 4,5 m., dybde 2,5 m. Skulpturen blev skabt på bronzestøber Leif Jensens værksted i Bagsværd, og den blev fragtet til Silkeborg med specialtransport. Materiale grøn patineret bronze.  

Some description
 


FC Midtjyllands Fodboldakademi        
Udsmykningen havde som udgangspunkt det krav, at skulle understøtte de aktiviteter, som de unge studerende skulle arbejde med på 
fodboldskolen. Galleri NB blev bedt om at bistå med rådgivning og koordinering af forløbet fra ide, fremlæggelse af oplæg for såvel ledelse som akademieleverne til endelig gennemførelse af udsmykningen. Forløbet resulterede i at kunstneren Sergie Sviatchenko gennemførte en totaludsmykning, hvor 12 kæmpecollager blev monteret direkte på væggene. Alle inspireret af fodboldakademiets værdier og virke. 
Some description


Adventskirken – Vanløse
Efter en spændende proces i samarbejde med menighedsrådet i årene 1997 – 2000, hvor man gennemgik alt fra ide, til valg af kunstner og fik diverse tilladelser i stift og ministerium, kunne multikunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen udføre en usædvanlig organisk og inspirerende altervæg, som blev indviet i 2000.
Udsmykningen består af to store malerier placeret på hver sin side af det eksisterende kors. Materialerne består af jord, kridt, korn, pigment og bladguld. 
I dette samspil mellem det stramme kors og malerierne opstår der en række tolkningsmuligheder for menigheden, som gør det interessant at dvæle ved altervæggen.

Some description


Mariehøj Kirke - Silkeborg
Efter forlæggelse af tre kunstneres forslag til en ny altertavle i foråret 2008, vandt Thomas Andersson i kraft af den usædvanlige originalitet i hans oplæg. Efter et halv års arbejde var der d. 29 november 2009 festgudstjeneste i Mariehøj Kirke i Silkeborg. Senere udførte kunstneren desuden et organisk kors, som nu er placeret på prædikestolens front.Materialerne til altertavlen er bronze og bladguldbelagt træ. Korset er udført i bronze.

Some description


Jyske Finans - Silkeborg
Jyske Finans byggede nyt domicil til sine medarbejdere i 2005. til deres kantine, som kan huse ca. 200 mennesker, udførte Carsten Frank 9 landskabsmalerier med titlen Land. Til hvert maleri skrev Carsten Frank et lille digt.
Projektet har siden inspireret Kristian Lilholt til at skrive musik til malerierne og digtene. Og i 2012 og 13 har tusindvis af begejstrede publikummer kunnet opleve såvel musik som malerier på turneer rundt i Danmark. 

Some description


Afskrivning af ny kunst til din virksomhed

Virksomheder har ret til at fratrække eller afskrive udgifter til køb af kunst
- enkelt og ligetil, hvis du følger disse regler:

Hvilke typer kunst

Reglerne gælder for originale billedkunstneriske værker. 
Det vil sige malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst, installationskunst og lignende.
 Der skelnes mellem kunstværker, der hænges eller stilles op, og kunstværker, som er en del af en bygning.
Når det gælder grafiske og fotografiske værker, er det er særskilt krav, at de er nummererede og signerede af kunstneren og kun fremstillet i et begrænset oplag. 
Afskrivningsretten gælder kun for kunst, der købes som førstegangs køb fra et galleri, der repræsenterer kunstneren eller direkte af kunstneren. Afskrivningsretten bortfalder såfremt kunstneren er i familie med eller på anden måde nærtstående med virksomhedens ejer.

Kunstværker, der hænges op eller stilles op  
Kan afskrives efter saldometoden med op til 25 % om året, efter samme regler som inventar.
Hvis købesummen er på 12.800 kr. (2015) eller mindre pr. værk, kan virksomheden trække
hele beløbet fra i det år, hvor kunstværket bliver købt.

Kunst indføjet i en bygning
kan afskrives med 4 % årligt efter samme regler som bygninger.
Denne regel gælder for kunstnerisk udsmykning, der er muret, fastnaglet eller på anden måde fastgjort til en bygning eller dennes nære omgivelser. Det er uden betydning om den kunstneriske udsmykning udføres i tilknytning til opførelse eller ombygning af ejendommen eller på et andet tidspunkt. 
Hvis der er tale om en kombineret kontor/forretnings- og beboelsesejendom, gælder afskrivningsadgangen kun for udsmykning af kontor/forretningsdelen.

Når kunstværket sælges
Når et kunstværk, der er omfattet af ovenstående regler, sælges, skal der betales skat af en eventuel gevinst på dette, mens et evt. tab er fradragsberettiget. Salg omfatter også nedrivning/destruktion og overgang til privat anvendelse.

Udgifter til leje af kunst
Hvis en virksomhed indgår aftale med et galleri om leje af kunstværker for bestemte perioder, vil lejeudgifterne normalt kunne fratrækkes som en helt almindelig driftsomkostning.

Moms 
Momsregistrerede virksomheder, som indkøber kunstværker til udsmykning i virksomheden eller får udført udsmykningsopgaver, kan fradrage moms vedrørende købet efter samme regler som ved andet køb.