Kunstnere NBeX project

Artist Statement
Mit billedunivers tager afsæt i den kulturelle virkelighed omkring os. Her stiller jeg skarpt på den dagligdags scenografi og de almenmenneskelige vilkår de fleste af os er bekendt med. Med emner som arkitektur, villavej og ”det at være kvinde” spejler jeg min egen virkelighed, og blander forskellige af disse spejlbilleder så nye betydninger opstår. Betydninger, der på én gang refererer og stiller spørgsmål til de liv vi fører og de rum vi lever i.
Jeg arbejder i ”lag-på-lag”. Både i forhold til billeders betydninger, men også rent fysisk i arbejdet med collage, videoprojektion og installationer i rum.
Tidligere har jeg beskæftiget mig med maleri i traditionel forstand, men er for år tilbage blevet fascineret af collagens muligheder og de æstetiske og konceptuelle betydninger, der kan opstå, i krydsklippet af forskellige fotos og i sammenstillingen af forskellige materialer.
Som en nytænkning/forlængelse af det traditionelle relief, undersøger jeg det tre-dimensionale rum, i mine arbejder, hvor jeg ud over dybde også er interesseret i rytme, flade, skalering og materialitet.
Som en del af min arbejdsproces har jeg besøgt adskillige storbyer og via visuel registrering indsamlet materiale om det urbane rum og dets organisering. Det hjembragte fotografiske materiale koblet med mine indtryk udgør grundstammen i mine værker.
På det seneste har kombinationen af videoprojektioner og collage åbnet op for helt nye arbejdsprocesser og udtryksmuligheder. En kombination, jeg glæder

MARIANNE MARKVAD

Born 1967 – lives and works in Aarhus.

EDUCATION
2004 – 11 Individuel vejledning af Jan Sander
1996 – 98 Diplomuddannelse i billedkunst på DLH
1996 – 97 Årsværk i Kunsthistorie på Aarhus Universitet

EXHIBITIONS
2013
Krydsklip, galleri NBeX Project, Viborg
2012
Fuglefelt, Byiby, Bispetorv, Aarhus
EGO (ProKK), Aarhus Kunstbygning
Galleri Udengaard, Gruppeudstilling, Bispegaarden, Kalundborg
2011
Galleri Progres, Gruppeudstilling, Tobaksgården, Horsens
Transform (ProKK), Filmbyen, Aarhus
Barcelona, Studietur
Berlin + Hamborg, Studietur
På vagt – på jagt, Galleri Image, Demorummet, Aarhus
2010
Nybyggerne i Ridehuset, Aarhus
Kunstprojekt i Kulturnatten, Pustervig, Aarhus
Bestillingsarbejde til ARoS
Interferens (ProKK), Ceres, Aarhus
New York, Studierejse
Raumflucht, SPRING, Aarhus Kunstbygning
2009
Kunstnernes Påskeudstilling
2008
Kunstnernes Sommerudstilling
2007
Kunstnernes Sommerudstilling
Kunstnernes Påskeudstilling
2006
Kunstnernes Påskeudstilling

GRANTS | AWARDS | NOMINATIONS
2013 Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje
2011 Statens Kunstfond, Arbejdslegat
2010 Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje
Produktionspulje, Statens Kunstråds Billedkunstudvalg
Præmiering af installationen "Raumflucht", Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg
2009 Grosserer L.F. Foghts Fond

CENSORAT
2011 Censor på Kunstnernes Sommerudstilling
2010 Censor på Kunstnernes Sommerudstilling

BOARD MEMBERSHIPS
2010 – 12 Bestyrelsesformand i KP, SPRING & SOLO, Aarhus Kunstbygning

MEMBER OF
2010 Billedkunstnernes forbund - Dansk Figuration
ProKK

STATEMENT:

KRYDSKLIP
Den objektive verden findes ikke.
Livet er et krydsklip mellem virkelighed og bearbejdet virkelighed.

Jeg fascineres af arkitektur, som en fysisk betingelse der sætter rammer for liv, og er med til at angive handlemønstre for den enkelte og fællesskabet. Arkitekturen er dermed en del af et samfunds selvforståelse.
I mit arbejde undersøger jeg arkitektoniske rum som en subjektiv størrelse, hvor afkodningen af arkitektur er symbiotisk forbundet med vores erfaringer, ønsker og sindsstemninger. Dermed giver det mening at tale om en oplevet virkelighed frem for en objektiv virkelighed.

Det er i det mentale krydsfelt mellem objektiv og oplevet virkelighed, jeg arbejder.
Her krydsklipper jeg de enkelte ”objektive” fotos med egne associationer om - og fornemmelser for - arkitektur for på den måde at blive klogere på arkitektoniske rum og generere nye indsigter eller nye måder at tænke på.

Jeg arbejder med 3 dimensional collage sammensat af fotoprints, nyt balsatræ og genbrugstræ.
I mødet mellem disse materialer opstår der energifyldte modsætningsforhold mellem det udvalgte/værdifulde og det tilfældige/”værdiløse”, hvilket er meget livgivende i både arbejdsproces og værk.

I mine forsøg med at sammensmelte videoprojektioner med collage (collagen som ”lærred”) søger jeg efter en amorf og mere abstrakt betydning i forskydningen af virkeligheder. Her undersøger jeg, om sammenstillingen af medier kan berige hinanden og sammen fortælle historie i en levende værkform, der ændrer sig mens beskueren ser på.

Jeg har besøgt europæiske storbyer og via visuel registrering indhentet materiale om det urbane rum og dets organisering. Dette indsamlede fotografiske materiale udgør grundstammen i min proces og mine værker.