Åbent: onsdag - fredag 12-17 // lørdag 11-15

Alle kunstværker i Galleri NB

Vilmantas udstiller store krukker på Sct. Mathias Torv

Slut dato: 31-07-2021

Galleri NB bringer kunsten ud på torvet.

Torsdag d. 29. april kl. 12-16 placerede en kranvogn og håndværkere fem meget store betonpodier og fem unika krukker på Sct. Mathias Torv i Viborg.
Store imponerende, fotogene og meget smukke kunstværker, med hver deres unikke kunstneriske storytelling, kommer hermed til at pryde torvet i tre måneder.

Det er Galleri NB, som under Corona nedlukningen, besluttede at flytte den oprindelig aftalte skulpturudstillingen ud på Viborgs nyeste torv. Årsagen skyldes de tidligere corona restriktioner, som i januar og februar forhindrede publikum i at besøge galleriet. Derfor aftalte kunstneren Vilmantas Marcinkevicius og Thorkild NB Nielsen at udsætte hans stort opsatte soloudstilling fra foråret til efteråret.

 

I stedet valgte de at fokusere på opstillingen af de fem store keramiske kunstværker på Sct. Mathias Torv.

Håbet for udstillingen er, at byens borgere og gæster møder kunsten i nye rammer. De fotogene værker kan samtidig animere alle til at sprede budskabet om byens rigdom på kulturelle oplevelser.

Fakta:

Video links:

Installation of 5 mega jars by Vilmantas

5 mega Jars Exhibition by Vilmantas Marcinkevicius

Tidsrum: 29.04 – 31.07

Sted: Sct. Mathias Torv, Viborg

Kunstner: Vilmantas Marcinkevicius

Kunst: 5 Individuelt håndbyggede og hårdbrændte keramiske krukker. Alle tematisk bemalede af kunstneren

Podier: 110 x 75 x 75 cm (1.800 kg/stk.)

Formater: 100 cm til 140 cm høje krukker