Jule Stjerner 02.12-30.12

Kunst som gave

Henriette Hellstern - Das Narrenhaus

Slut dato: 22-09-2019

Vi glæder os til temaudstillingen Das Narrenhaus, som tager et kærligt afsæt i lægernes praksis over for patienterne på Sindssyge Hospitalet i Viborg i 1877. 

Henriette Hellstern

25.08 - 22.09

Das Narrenhaus

Henriette Hellstern er stor fan af tematiske udstillinger. De holder fokus og skaber en interessant og intens oplevelse for publikum.Derfor er det med store forventninger, at vi ser frem til den kommende udstilling.

Henriette Hellstern er bemærkelsesværdig stærk, dynamisk og meget personlig i sit udtryk og profil. Selv siger hun: Jeg tror, jeg blev ekspressionist, da det at arbejde med ægte sande følelser hver dag, er et nødvendigt onde for mig. Det var et tabu som barn, men i dag kan jeg fortælle nærværende, indgående og fortællinger via denne teknik,siger Henriette Hellstern og tilføjer: netop dette at tale om tingene via kunst er vigtigt for mig. Jeg tror, at vi kan mødes på tværs af forskelligheder, hvis vi kan kommunikere, og hvad er bedre end kunst til at sætte billeder på de ord, vi ikke kan få sagt?

Derfor glæder vi os til temaudstillingen Das Narrenhaus, som tager et kærligt afsæt i lægernes praksis over for patienterne på Sindssyge Hospitalet i Viborg i 1877.

Das Narrenhaus er også fortællingen om at være udenfor og misforstået. I Henriette Hellsterns barndom i Østjylland følte kunstnere sig også anderledes. Det, at have brug for en psykolog, var aldeles forbudt, og man så ned på dem i lokalsamfundet, der havde brug for hjælp. Noget kunstneren fik at føle på egen krop, da hun gik ned med social fobi og sidenhen svær depression. Forståelsen udeblev…..

Udstillingen er derfor en todelt oplevelse, hvor man kan vælge sit fokus i forhold til en personlig interesse for enten den faglige side af psykiatrien, som den udspillede sig for 142 år siden, eller som et indblik i kunstnerens, på linje med så mange andres, udfordringer med livets store spørgsmål.